Korntyper til slibemidler

Begrebet korntyper betegner – i forbindelse med slibemidler – de forskellige mineraltyper, som anvendes til produktion af slibeværktøjer. Da den egentlige del af slibeprocessen, nemlig spåntagningen af materialet, der skal bearbejdes, foretages med disse mineraler, har den anvendte korntype betydelig indflydelse på slibemidlets egnethed og effekt.

Den efterfølgende grafik viser en oversigt over de forskellige kornegenskaber og den typiske slidreaktion for de mest almindelige korntyper.

Korn

Slibekornet sørger for materialeafslibningen. Ved valget af det rigtige slibekorn er to egenskaber af særlig betydning:

  • Hårdhed
  • Plasticiteten

 

Alle slibekornstyper, der anvendes hos Klingspor, fremstilles syntetisk. Herved sikres en konstant høj kvalitet. Til slibemidler på underlag anvendes fire forskellige korntyper:

  • Siliciumkarbid
  • Korund
  • Zirkonkorund
  • Keramisk korund

 

Klassificering af korntyperne med hensyn til hårdhed, plasticitet og deres væsentlige anvendelsesområder

Korntype Hårdhed/plasticitet Aufbau Egenskaber / slidreaktion
Siliciumkarbid Meget hård / mindre træg krystallinsk

Skarp, porøst, følsomme over for brud/mikroslid

Korund Hård / træg krystallinsk, jævn

Kileformet, blokagtigt korn, makroslid

Zirkonkorund Hård / meget træg krystallinsk, jævn

Kileformet, blokagtig, dråbeformet korn / mikroslid, selvslibende

Keramisk korund Hård / meget træg Mikrokrystallinsk

skarpt, spidst korn / mikroslid, selvslibende

Korntypernes egenskaber og deres specifikke slidreaktion

Herudover findes der såkaldte korn-agglomerater. Her er der ikke tale om en selvstændig korntype, men om kornkoncentrationer, som er sammensat af mange enkelte korund- eller SiC-korn til et stort korn ved hjælp af en kunstharpiksbinding. Agglomerater anvendes næsten udelukkende på slibebånd. Fordelen ved agglomerater er, at de fra starten til slutningen af deres anvendelse opnår en jævn slibeeffekt. Stumpt korn bryder ud af forbindelsen og skaber plads til nyt, skarpt korn. Målet er en jævn slibning ved kontinuerlig afslibning og ekstrem høj standtid.

Strøning

Herudover påføres slibekornene ved slibemidler på underlag med forskellige strøtæthed. Begrebet ”strøtætheden“ beskriver, med hvilken tæthed slibekornene er fordelt på underlaget. Man skelner mellem:

  • tætte strøning
  • halvåben strøning
  • åben strøning

 

Åbent strøede slibemidler mellem de enkelte korn har et større spånrum, hvorved afslibning og slibestøv bedre kan føres bort fra slibefladen. Herved forhindrer det ved materialer med lange spån, som f.eks. træ, at slibemidlet stopper til for hurtigt. Beslutningen om, hvilken strøtæthed man bruger til hvilket materiale, afhænger først og fremmest af, hvor høj sandsynligheden er, for at slibestøvet sætter sig fast mellem slibekornene.

 

Historisk set skelnes der mellem de to store grupper af naturlige og syntetiske korntyper. Til de naturlige korntyper hører især flint, granat og smergel; dog bruges disse korntyper næsten ikke til fremstilling af slibemidler. I stedet anvendes som regel syntetiske korntyper som korund, zirconkorund, siliciumkarbid og keramisk korund til moderne slibemidler. Disse har – i forhold til de naturlige korntyper – væsentlige fordele med hensyn til hårdhed og sejhed; derudover er deres egenskaber mere ensartede, hvilket er nødvendigt for slibemidler til krævende industrielle anvendelser.

For at kunne tilbyde et bredt anvendelsesspektrum og optimal egnethed til mange forskellige anvendelser, fremstiller Klingspor slibeværktøjer (bånd, ruller, ark, skiver, baner, fiberskiver, kunstharpiksbundne skære- og skrubskiver, slibetallerkner, slibehjul og elastisk bundne slibemidler) med forskellige korntyper. Dermed sikres det, at der altid kan opnås et optimalt sliberesultat ved valg af korntypen, som passer til materialet, emnet og formålet med anvendelsen.

Tilbage til slibekendskab