Mikrokrystallin

Ved begrebet „mikrokrystallin“ forstår man en speciel opbygning af slibemidlets kornstruktur. Hvert enkelt keramisk slibekorn sammensættes i fremstillingsprocessen af mange mindre aluminiumoxid-partikler. Kornet får den såkaldte mikrokrystallinske struktur, fordi de små grænser mellem de enkelte aluminiumoxid-partikler forbliver intakte inde i det keramiske korn.

Slibemidler med mikrokrystallinsk kornstruktur har ved brug en selvslibende effekt: Så snart kornets øverste spids bliver stumpt i slibeprocessen, brækker det ud af kornet på grund af det stigende tryk. Da dette »udbrud« sker langs den mikrokrystallinske struktur, opstår der derved en ny skarpkantet kornspids, som man uden tab af aggressivitet kan slibe videre med.

Forudsætningen for den optimale slitageadfærd på et slibemiddel med keramisk korn er, at der slibes med et tilstrækkeligt højt pressetryk.

Slibebånd med mikrokrystallinske keramiske korn anvendes hovedsageligt til materialer, der er vanskelige at bearbejde som legeret stål, rustfrit stål og såkaldte superlegeringer.

Klingspor fører i sit produktprogram forskellige slibemidler med mikrokrystallinsk keramisk korn, hvis anvendte underlag har forskellig fleksibilitet og rivestyrke alt efter anvendelsesområde. Til anvendelser, hvor der kræves en kold slibning, omfatter Klingspors produktprogram derudover også mikrokrystallinske keramiske slibemidler med multibinding.

Passende produkter

Tilbage til slibekendskab