Passivt lag

Det såkaldte passive lag er et tyndt oxidlag, som dannes på overfladen af rustfrit stål, hvis det kommer i kontakt med ilt. Stålets kromatomer danner et tæt og reaktionstrægt oxidlag sammen med iltatomer (derfor betegnelsen ”passivt lag”), som forhindrer, at oxideringen fortsætter og dermed, at stålet ruster. Det passive lags form og holdbarhed afhænger først og fremmest af stållegeringens sammensætning.

Rustfrit stål reagerer ligesom normalt stål med ilt og danner et oxidlag. Ved normalt stål reagerer ilten med jernatomerne i stålet; derved dannes en porøs overflade (rust), som tillader, at reaktionen fortsætter. Denne proces kan medføre, at emnet ruster helt op.

Ved ikke-rustende rustfrit stål reagerer ilten med stålets kromatomer, som findes i relativt høj koncentration på det passive lags overflade.
Hvis der dannes rust på ”rustfrit” stål, er der to grunde:

  • det passive lag kunne ikke dannes, eller
  • det passive lag er ødelagt


Manglende dannelse af det passive lag kan kun undgås ved udpræget renlighed. Bearbejdede flader skal grundlæggende rengøres for alle rester. Det gælder især rester af slibemidler. Slibemidler, der er egnede til bearbejdning af rustfrit stål, er derfor grundlæggende uden indhold (masseandel < 0,01 procent) af klor, jern og svovl.

Tilbage til slibekendskab