Passivlag

Det såkaldte passivlag er et tyndt oxidlag, der dannes på overfladen af ikke-rustende stål, når det kommer i berøring med ilt. Stålets kromatomer danner så sammen med iltatomerne et tæt og reaktionssløvt (derfor betegnelsen „Passivlag“) oxidlag, der forhindrer, at oxideringen udvikler sig yderligere, og dermed at stålet ruster. Hvor udpræget og holdbart passivlaget er, hænger først og fremmest sammen med stålets legeringssammensætning.

Rustfrit stål reagerer ligesom normalt stof med ilt og danner et oxidlag. Ved normalt stål reagerer ilten med de eksisterende jernatomer i stålet, hvorved der opstår en porøs overflade (rust), der tillader, at reaktionen udvikler sig yderligere. Denne proces kan føre til, at emnet fuldstændigt ruster væk.

Ved ikke-rustende stål reagerer ilten med den ret høje koncentration af stålets eksisterende kromatomer på overfladen til passivlaget. At der kan dannes rust på »ikke-rustende« stål har to årsager:

  • passivlaget kunne ikke dannes, Eller
  • passivlaget blev ødelagt

Manglende dannelse af passivlaget kan kun undgås ved et meget højt niveau af renlighed. Bearbejdede flader skal renses grundigt for alle rester. Dette gælder især rester af slibemidler. Til bearbejdningen af rustfrit stål er slibemidler, der generelt er fri (masseandel < 0,001 procent) for klor, jern og svovl, mest velegnede.

Tilbage til slibekendskab